Tjekkiet klarer sig skuffende i VM-kvalifikationen, og det har nu fået fodboldforbundet til at tage temmelig drastiske metoder i brug.
Landstræner Petr Rada er blevet fyret, og det samme gør sig gældende for seks spillere: Milan Baros, Martin Fenin, Vaclav Sverkos, Radoslav Kovac, Marek Matejovsky og Tomas Ujfalusi. Det skriver BBC.
Mens Radas afskedigelse tilskrives dårlige resultater, skyldes de pågældende spilleres exit fra holdet disciplinære problemer.
Efter et smerteligt nederlag til lokalrivalen Slovakiet gik spillerne angiveligt på restaurant uden tilladelse.
Tjekkiet er sensationelt fem point efter Nordirland i VM-kvalifikationsgruppe tre, og deltagelse i slutrunden Sydafrika til næste sommer synes langt væk.
Nederlaget mod Slovakiet får Tjekkiet mulighed for at revanchere, idet næste opgave står mod naboerne den 5. september.