Tag toget, og spar klimaet for CO2. Den besked er efterhånden gentaget mange gange. Men fra i dag vil man på internettet hurtigt kunne se, hvor meget mindre CO2 man slipper ud, hvis man benytter toget i stedet for bilen.
Rejseplanen.dk vil fra i dag ikke kun vise tider, ruter og priser, men også hvordan turen belaster miljøet i forhold til at tage samme tur i bil. Det skriver metroXpress.
I de fleste tilfælde viser udregningen, at det er mindst dobbelt så godt for klimaet, hvis man tager den kollektive trafik.