Det kan pirre nysgerrigheden hos de fleste, hvad der egentlig gemmer sig i generne, og hvordan vores stamtræ gennem generationer har formet os til dem, vi er i dag.
Og i takt med at gentests er blevet langt mere tilgængelige, er det blevet en reel mulighed at få svar på, hvor mange procent sydamerikaner, afrikaner eller asiat du egentlig er.
Men før du sender en spytprøve afsted med posten, er det værd at overveje grundigt, hvem du sender den til.
- Dit dna er mere personligt end dit cpr-nummer, siger udviklingschef og skribent hos tech-mediet recordere.dk Jens Hummelmose og fortsætter:
- Du afleverer dit dybeste jeg - noget, man normalt skal have fysisk kontakt for at få - og de færreste aner, hvor centraldatabasen, der opbevarer det, ligger henne.
Og det er en ganske central pointe, hvem firmaet er, og hvor de holder til. Det fortæller Berit Skjernaa, som er senior security and privacy specialist i Alexandra Instituttets security lab.
- Ligger de inden for Europa? Hvis ikke, så har de muligvis ikke implementeret GDPR, og så kan de være svære at komme efter, hvis de ikke overholder persondataforordningen, siger hun.
GDPR står for General Data Protection Regulation og forpligter virksomheder til at overholde EU-bestemte principper for god databehandling.
Berit Skjernaa råder derfor til først og fremmest at undersøge, hvad firmaet selv skriver om GDPR og sikkerhed. Vær særligt opmærksom på muligheden for at få slettet data.
Dernæst råder hun til at undersøge forretningsmodellen.
- Det er vigtigt at sætte sig ind i, om virksomheden kun tjener penge på analysen, eller om de også tjener penge på at sælge data. Så undersøg, hvad de skriver om, hvordan de behandler data, siger Berit Skjernaa og fortsætter:
- Hvis tilbuddet er gratis eller meget billigere end konkurrenternes, er der grund til at være ekstra mistænksom over for, om de tjener eller forventer at tjene deres penge på en anden måde.
Forretningsmodellen kan også være bygget op, så du har nogle begrænsede muligheder med en gratis profil, men hurtigt må punge ud for at låse op for andre funktioner.
Hvad der gemmer sig i dit dna, kan være interessant for medicinalvirksomheder, forsikringsselskaber og sundhedsvæsenet - eller som identifikation for politiet, hvis det kan sammenholdes med andre data.
/ritzau fokus/
Af Anna Raabæk, Ritzau FOKUS