Tusindvis af ansatte i Frankrigs offentlige sektor er tirsdag gået på gaderne for at protestere mod præsident Emmanuel Macrons planer om at fastfryse deres lønninger og nedlægge omkring 120.000 arbejdspladser.
Ni fagforeninger, der repræsenterer 5,4 millioner arbejdere, har sammen planlagt den landsomfattende strejke.
Ifølge fagforeningsledere er den udtryk for "dyb uenighed" med præsidentens planer om at ændre hele den offentlige sektor.
Ud på eftermiddagen så det dog ifølge nyhedsbureauet Reuters ud til, at deltagerne i strejkeaktionen ikke var så høj, som arrangørerne kunne ønske sig.
Det er fjerde runde af protester i Frankrig mod den 39-årige præsidents plan om gennemgribende reformer af det franske samfund.
Der har været fremsat stærke protester mod Macrons politik. Men også tidligere er langt færre gået på gaden end under andre præsidenter og regeringer.
I september blev protesterne anført af fagforbund, der repræsenterer privatansatte, og det fik ikke Macron til at ryste på hånden.
Traditionelt har de franske forbund dog været stærkere inden for den offentlige sektor.
- Vi ønsker, at vore stemmer bliver hørt efter måneders angreb på den offentlige sektor og dens ansatte, siger Mylene Jacquot, leder af forbundet CFDT, ifølge Reuters.
Premierminister Edouard Philippe signalerede mandag, at regeringen ikke har planer om at ændre kurs.
Tirsdagens strejker var de første, hvor alle ni fagforeninger for den offentlige sektor var involveret.
Macron har tidligere underskrevet omstridte love om arbejdsmarkedsreformer. Reformerne, der blandt andet gør det nemmere for arbejdsgivere at fyre ansatte, har tidligere udløst store demonstrationer i Frankrig.
Et hovedformål med reformerne er at få nedbragt ledigheden, som siden 2010 har svinget mellem 9 og 10,5 procent.
/ritzau/AFP