Senest super-dj'en Tiësto var i Danmark skabte han og publikum så god en stemning, at koncerten blev udgivet på dvd verden over. Derfor er det også med begejstring, at nyheden om hans forestående besøg modtages herhjemme.
6. juni 2009 klokken 20 i Forum indtager den hollandske dj scenen, og han har lovet at spille for det feststemte publikum i ikke mindre end seks timer, skriver Gaffa.dk.
Billetsalget til begivenheden er startet i dag, og fans skal være hurtigt ude. Sidst den populære dj gæstede Danmark blev de 25.000 billetter til Parken revet væk på ingen tid, og siden da er Tiëstos popularitet steget markant. Den kommende koncert er i Forum og koncertsalen, der kun kan huse 10.000 personer.
Tiësto, med det borgerlige Tijs Verwest, fylder 40 år den 17. januar og er bredt anerkendt som en af verdens største dj's. Fra 2002-2004 blev han kåret som verdens bedste dj af DJ Magazine.