Hvis du har styr på de mest omtalte kandidater i kommunalvalget, er der nu mulighed for at lave lidt mønt på det kommende valg.
Danske Spil har sat kolorit på valget ved at fremstille en tipskupon med de kommende borgmestre. Gætter du 12 rigtige, er der 25.000 kroner i præmie.
Normalt hører 1, X eller 2 til på resultaterne i sportens verden. Nu kan du bruge de velkendte tips-symboler til at scorer kassen ved at tippe på, hvem der bliver borgmester i 12 af landets kommuner, efter vi har stemt til kommunalvalget den 16. november.
- Vi kan ikke have alle 98 kommuner på en tipskupon, så vi har valgt Tips 12 ud fra, hvilke kommuner der har været mest fokus på, og hvor der forventes at være mest spænding om resultatet, siger Peter Emmike Rasmussen, der er oddssætter i Danske Spil.
På tipskuponen er de to mest sandsynlige borgmesterkandidater sat over for hinanden, så man kan vælge 1 eller 2. X’et går hjem, hvis ingen af de to kandidater, men en helt tredje løber med borgmesterkæden.
På kuponen skal du blandt andet gætte på, om Eva Kjer Hansen, Villy Søvndal eller en helt tredje bliver borgmester i Kolding, om Ulrik Wilbek lever op til sin favoritværdiged i Viborg, og om Benedicte Kjær kan slå Claus Christoffersen og alle de andre i Helsingør.
Der er 25.000 kroner i 1. præmiepuljen til borgmesterkuponen, som du kan finde her.