Den populære danske sangerinde Tina Dickow har efter otte år i London valgt at vende hjem til Danmark.
For kun to uger siden flyttede sangerinden ind i en 220 kvadratmeter stor lejlighed på Østerbro, hvor der i kælderen skal indrettes lydstudie, skriver Jyllands Posten.
Dermed har hun også sat sig for at ændre livsstil og sætte tempoet lidt ned i håb om at finde kærligheden.
Dickow brød med sin daværende kæreste for fem år siden, og har ikke været i noget fast forhold siden.
"Jeg har i hvert fald ikke haft lyst til, at der sad en mand et sted og ventede. I stedet har jeg foretrukket at være mig selv. Men det ligger lige for, at det bliver anderledes fremover," fortæller Tina Dickow.
Efter at være hjemvendt til Danmark glæder sangerinden sig også til at se alle sine venner, som hun har måtte forsømme i lang tid.
"Jeg håber at komme til at sidde i min lejlighed og se fjernsyn ind imellem, kede mig og glæde mig til at turnere. For jeg kommer stadig til at rejse meget" siger Tina Dickow.