I godt og vel tre måneder fik tv-vært Timm Vladimirs sommerhus lov til at være til salg, før en køber slog til.
Handlen af kogebogsforfatterens nordsjællandske feriebolig er netop blevet tinglyst – og dermed står salgsdatoen og salgsprisen klar.
Det skriver boligmediet boligmediet Boliga.dk.
Sommerhuset, som ligger udenfor Nykøbing Sjælland, kom til salg sidst i januar for lige under fire millioner kroner, men Vladimir – og krimiforfatteren Katrine Engberg, som han ejer det med – har været villige til at handle lidt om prisen:
I hvert fald har de ny ejere netop overtaget nøglerne til det 117 kvadratmeter store træsommerhus med en rabat på 130.000 kroner i forhold til udbudsprisen. Køberne har således fået ejendommen for 3.865.000 kroner.
Gevinst trods afslag
Det tidligere par købte selv sommerhuset i foråret 2020, da corona havde strandet danskerne i hjemlandet - og ferieboligmarkedet eksploderede:
Dengang gav de ifølge Boliga.dk 3,1 millioner kroner for sommerhuset, der ligger lidt over en times kørsel fra hovedstaden, hvor de begge bor.
Vladimir og Engberg har altså – på trods af afslaget i prisen – solgt deres feriebolig igen her to år senere for 765.000 kroner mere, end hvad de gav for den.
Timm Vladimir har mange hatte, der har gjort ham til fast inventar på den danske underholdningsscene: Han fik folk til at grine sammen med sin komiske makker Gordon Kennedy i 90erne, han råber ”klar, parat, bag!” i bedste sendetid på DR i Den Store Bagedyst og så lærer han fra sig på sin madskole.
Se Timm Vladimirs tidligere sommerhus her
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.