Klokken 15.26: En voldsom bombeeksplosion ryster regeringskvarteret i det centrale Oslo. Alle vinduer bliver blæst ud af den 17 etager høje regeringsbygning, hvor blandt andre statsministeren har sit kontor.
17.26: Politiet i Buskerud får melding om, at der bliver skudt på Utøya. En mand i en politiuniform begynder at skyde unge, der er samlet til AUF's sommerlejr.
17.30: Politiet i Oslo får melding om skyderiet på Utøya.
17.38: Buskerud politi anmoder Oslo politidistrikt om assistance.
17.52: Den første politipatrulje når frem til Tyrifjorden. Her venter de på en båd, der kan sejle dem over på Utøya.
18.09: Politiets beredskabstropper fra Oslo ankommer til stedet, men venter på fastlandet.
18.25: Beredskabstropperne går i land på Utøya.
Ca. 18.34: Anders Behring Breivik bliver anholdt, uden at politiet løsner skud.
19:40: Politiet bekræfter, at der er en sammenhæng mellem bombeangrebet i Oslo og massakren på Utøya.
(Kilder: vg.no, NTB)
/ritzau/