Lørdag eftermiddag er der op mod to og en halv times ventetid for borgere, der forsøger at komme igennem til Region Hovedstadens akuttelefon.
Det oplyser regionens akutberedskab.
- I dag er der mange, der ringer til Akuttelefonen 1813. Vi har derfor en lang kø, som betyder, at nogle kan opleve, at de ikke kan komme igennem, lyder det i en mail.
Der er indkaldt ekstra mandskab for at få løst puklen af opkald.
- Vi vil opfordre borgerne til kun at ringe med akutte henvendelser. Akuttelefonen kan eksempelvis ikke hjælpe med henvendelser omkring covidtest og -vaccine, skriver regionen videre.
Det er ikke første gang, at der har været lang ventetid i telefonkøen til akuttelefonen 1813. Netop henvendelser om corona har i den seneste tid været medvirkende til lang ventetid.
Borgere, der ikke formår at komme igennem til akuttelefonen med akutte henvendelser, opfordres til at møde op på akutmodtagelsen.
Akutberedskabet i hovedstaden forventer, at problemerne med lang ventetid er løst inden lørdag aften.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.