I dag har Justin Timberlake det hele.
Men det er ikke mange år siden, at sangeren ikke var specielt populær.
Justin Timberlake blev mobbet i skolen, fordi hans »arme var for lange«, fortæller sangeren til den amerikanske avis USAToday.
SexyBack -sangeren ligger stemme til den nørdede Kong Arthur i den nye Shrek -film.
Figuren kunne Timberlake sagtens forholde sig til, fordi han absolut ikke var den seje i skolen.
Justin fortæller:
»Arthur er lidt en nørd. Han har hele sit liv fået at vide, at han er en taber. Så han har ikke så meget selvtillid, og han tror ikke at han kan være konge. Han er ikke cool.«
Sangeren kender udmærket godt den slags usikkerhed.
»Vi kan alle relatere til vores ungdomstid, hvor ingen var seje. Sådan var jeg også.«
»Jeg blev drillet hele tiden. Jeg havde forfærdelig mange bumser, mærkeligt hår og mine arme var for lange.«
Den 26-årige sanger spiller i filmen over for sin ekskæreste Cameron Diaz, der stemmen bag en af figurene. Parret gik fra hinanden i januar efter fire års forhold.
Justin fortæller:
»At hun er med i den er spændende for mig. Hun er en fantastisk kvinde og en fantastisk skuespillerinde. Jeg har enorm respekt for alle i filmen, hende inkluderet.«