De danske håndboldkvinder har mistet tilliden til deres træner, Brian Lyngholm. Det fortæller Ekstra Bladet.
Det kommer frem efter, at Dansk Håndbold Forbund for nyligt holdt møde imellem spillere og træner for at se tilbage på et skuffende EM.
»Da jeg læste og hørte, at mødet var gået godt og problemfrit, måtte jeg reagere. Det er simpelt hen løgn. Vi er mange i landsholdets bagland, der er dybt bekymrede for forholdet mellem spillerne og Lyngholm. Derfor skal sandheden frem,« siger en kilde fra Dansk Håndbold Forbund. Ifølge den anonyme kilde skulle 14 ud af 18 landsholdsspillere nære mistillid til træneren.