Efter en lidt nedslående præstation søndag viste den danske cykelrytter Magnus Cort langt bedre takter på mandagens 3. etape af Schweiz Rundt.
Astana-rytteren blandede sig i spurten med nogle af de stærkeste afsluttere i verden til team manager Dimitriy Fofonovs tilfredshed.
- Vi ønskede at få Magnus Cort med i spurten, han er stadig i gang med at køre sig i form, men i dag (mandag, red.) leverede han en fin sprint, og jeg er glad for hans fremskridt, siger Fofonov til holdets hjemmeside.
Cort blev noteret for en femteplads på etapen, hvor han i modsætning til søndagens 2. etape formåede at holde sig i forreste gruppe.
- For det første var det ikke så varmt, lyder Corts forklaring på fremskridtet.
- Godt nok regnede det, men temperaturen var langt mere behagelig. Jeg følte mig bedre tilpas på stigningerne, og jeg føler, jeg forbedrer mig dag for dag, siger Magnus Cort.
Ligesom mange andre ryttere bruger danskeren Schweiz Rundt til at bygge formen op med henblik på Tour de France.
Cort er udset til en plads på det danskertunge Astana-hold i det franske kæmpeløb, der begynder 7. juli.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.