Frederikshavn Kommune

Tilflytterarrangement for læger en succes

Frederikshavn Kommune har med initiativet Åbent Hus for Læger sat fokus på lægemanglen i Nordjylland. Formålet er at tiltrække læger med henblik på bosætning i kommunen. Foreløbig en succes
Ti læger ser i dag nærmere på en karriere på Toppen af Danmark
Ti læger ser i dag nærmere på en karriere på Toppen af Danmark
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Lægemanglen i Frederikshavn Kommune er aflyst for en dags tid. Hele 10 læger og deres pårørende er her til formiddag mødt op til Frederikshavn Kommunes Åbent Hus. Lægerne er inviteret med henblik på at skabe opmærksomhed blandt medicinstuderende og praktiserende yngre læger om de muligheder, som findes for en karriere i en praksis i Frederikshavn Kommune. Frederikshavn Kommune har taget initiativet for at sikre den nære sundhedsindsats. De praktiserende læger bidrager til at gøre både de mindre og større byer i Frederikshavn Kommune attraktive for bosætning, et forhold der er af afgørende betydning for den demografiske udvikling i kommunen. Lægemanglen i Nordjylland som helhed er en af årsagerne til, at der er blevet færre til at søge de ledige stillinger.

"Frederikshavn Kommune er rigtig godt tilfreds med at så mange læger har taget mod invitationen og er kommet i dag. Vi har lagt et program, der skal vise kommunen frem fra den bedste side, så vi ud over den lægefaglige del, også får åbnet øjnene for de muligheder, der er i Frederikshavn Kommune for at bo og leve et godt liv. Dertil kommer, at vi tilbyder hjælp for at en vellykket bosætning kan finde sted. Indsatsen er vigtig, fordi de praktiserende læger spiller en helt central rolle i at sikre det nære sundhedsvæsen. Så vi synes, det er en succes, at vi nu har så mange interesserede læger i tale. Det giver et rigtig godt grundlag for at lykkes med initiativet," siger Anders Broholm, formand, Sundhedsudvalget, Frederikshavn Kommune.

Læger deler kollega

I Frederikshavn Kommune vil en gruppe læger i fællesskab ansætte en kollega, som får arbejdssted i flere forskellige praksis. Flere praktiserende læger i nærområdet står også klar til at overdrage praksis til nye og yngre kræfter, fordi de ønsker at gå på pension. For at lette overgangen og hjælpe med eventuelle udfordringer, så som partnerjob, børnepasning og så videre, arbejder Frederikshavn Kommune målrettet med tilflytterservice. En tilflytningskoordinator, kaldet Mover, skal sørge for at flere højtuddannede får øje på mulighederne for at gøre karriere på Toppen af Danmark.

For yderligere oplysninger om Åbent Hus for Læger i Frederikshavn Kommune eller Tilflytterservice kontakt udviklingskonsulent Bente Jochumsen, +45 2948 6191.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.