Vælger moren for eksempel Hvidovre Hospital, bliver fostervævet destrueret ligesom andet hospitalsaffald. På Herlev Hospital otte kilometer længere mod nord bliver en abort derimod gravet ned på en kirkegård.
Fælles er, at ingen af sygehusene informerer kvinden om, hvad der sker - medmindre hun selv spørger.
"Sygehusene håndterer det godt, men også meget forskelligt. Og det er altså kun forældrene selv, der kan vurdere, hvad den rigtige løsning er for dem," siger Michael Esmann, sekretariatschef i Landsforeningen til støtte ved spædbarnsdød, til Politiken.
Etisk Råd har endnu aldrig forholdt sig til, hvordan fostervæv bør håndteres, eller hvor meget forældrene bør inddrages, men rådets formand, Peder Agger, er klar til at se på sagen, hvis politikerne beder om det.
/Newspaq/