Tilbudsjæger-genet i danskerne lever i bedste velgående.
Det viser et forskningsprojekt om danskernes forbrugsvaner, skriver Jyllands-Posten onsdag.
Når indkøbsvognen bliver trillet rundt i supermarkedet opfatter forbrugerne automatisk de tilbud, der er i butikken, selv om de ikke bliver hevet ned i indkøsvognen. Og når indkøbet af færdigt kan 75-80 procent af danskerne sagtens huske tilbuddet på Café Noir eller Pampers, selvom der blev valgt et helt andet kaffe- eller blemærke.
Undersøgelsen viste også, at ni procent af forbrugerne tilhører tilbudsjægernes superliga ved at ærgre sig over at betale normalpris og ynder at fortælle venner og kollegaer om gode tilbud.
1.200 danskere skulle i undersøgelsen fastsætte normalprisen på almindelige dagligvarer, og over halvdelen ramte prisen nøjagtigt, mens 29 procent af befolkningen ramte op til 20 procent forkert. Derimod skød 16 procent helt ved siden af prisen og tror eksempelvis, at 14 kroner er dyrt for en pose kaffe.