Måske kommer der alligevel en bro mellem Holmen og Kvæsthusbroen i København.
Overborgmester Ritt Bjerregaard (S) takkede sammen med teknikborgmester Klaus Bondam (R) ellers først sagt nej til forslaget, der sammen med et nyt p-hus og en lille park var en gave fra Fonden Realdania.
Men efter fredagens politiske stormvejr er Ritt Bjerregaard nu vendt rundt.
»For min skyld kan Realdania åbent lægge forslaget frem, og vi kan debattere helt åbent og så tage stilling til det i Borgerrepræsentationen,« siger overborgmesteren.
Og det vil Fonden Realdania gerne:
»Der er ingen grund til at blive fornærmet. Når hånden bliver rakt frem, tager vi også imod,« siger fondens administrerende direktør, Flemming Borreskov, til Ritzau.
Fredag eftermiddag ramte nyheden også scenen i Operaen, hvor man meget gerne så en bro til det Indre København:
»Vi vil kraftigt opfordre til, at man genovervejer beslutningen om at takke nej til tilbuddet om en bro mellem Holmen og Kvæsthusbroen. Det er vores drøm, at Holmen med både Operaen, boliger, smukke grønne områder og alle de kunstneriske uddannelser kan blive knyttet tæt til Indre By. Det er vores mareridt, at vi bliver efterladt på en øde ø, hvor vi må sejle vores egen sø,« siger operachef Kasper Holten.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.