Matr Copenhagen tilbagekalder en lemonade fordi der er risiko for skimmelvækst i produktet.
Skimmel gør lemonaden uegnet som fødevare.
Det skriver Fødevarestyrelsen.
Så har du Matr Copenhagen Økologisk Lemonade i flasker á 25 centiliter stående, så bør du kassere det eller levere det tilbage tilbage til butikken, hvor det er købt.
Denne fødevare tilbagekaldes:
- Matr Copenhagen Økologisk Sød Lime & Ingefær Lemonade, Matr Copenhagen Økologisk Citron Lemonade, Matr Copenhagen Økologisk Dansk Rabarber Lemonade samt Matr Copenhagen Økologisk Hyldeblomst Lemonade.
- Nettoindhold: 25 cl
- Produktionsdato: 30-07-2024
- Bedst før dato: 20-01-2026
- EAN-stregkode nr.: 5712659004555, 5712659004517, 5712659004531, 5712659004579
Produktet er solgt via Delidrop Foodlab i Torvehallerne, Frederiksborggade 21, 1362 København.
Det er firmaet Matr Copenhagen på Adilsvej på Frederiksberg, som tilbagekalder produktet.