Skal der makrel-salat på frokostbordet i weekenden, er det en god ide lige at tjekke den, inden du tænderne i den. I hvert fald hvis du er allergisk overfor æg.
K-Salat tilbagekalder nemlig et parti af deres populære spise, da den ved en fejl er blevet mærket forkert – og dermed ikke fortæller, at produktet indeholder allergenet æg.
I stedet for den korrekte etiket, K-Salat Makrelsalat, er den blevet påsat en forkert, hvor teksten i stedet lyder K-Salat Pickles.
De berørte produkter vejer 150 gram er påført Bedst før-dato: 23.05.2023.
Forbrugere med allergi over for æg kan få en allergisk reaktion, hvis de spiser produktet.
Den forkert mærkede makrelsalat er solgt i Coop, Dagrofa og Intervare-butikker over hele landet.
Fødevarestyrelsen råder forbrugere til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt eller at kassere det.
Hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag af produktet, bør du kontakte din egen læge.