En restaurant i Jelling har beholdt 16.029 kroner af en køkkenmedhjælpers feriepenge.
Indehaveren af restauranten mener, at den ansatte har fået for meget i løn og tibageholder derfor pengene, indtil den ansatte har betalt de overskydende lønpenge tilbage.
Men den går ikke, mener fagforbundet 3F, der har politianmeldt sagen.
"Det er ulovligt at tilbageholde feriepenge. Det er slået fast i flere afgørelser i retten," siger Henning L. Troelsen, gruppeformand for 3F i Vejle til forbundets hjemmeside.
Restauranten bortviste i foråret køkkenmedarbejderen med den begrundelse, at hun udeblev. Men ifølge 3F sygemeldte medarbejderen sig helt korrekt og er defor berettiget til den løn, hun har fået udbetalt.
3F ser nu frem til en eventuel retssag.