Efter Tyskland pulveriserede Australien med en 4-0-sejr i deres første VM-kamp, er de storfavoritter mod dagens modstander fra Serbien, der skal have tre point for at bevare håbet om videre avancement i VM-slutrunden.
Men den favoritrolle gør den tyske landstræner alt for at nedtone.
Joachim Löw har lige siden den overlegne sejr over "The Aussies" forsøgt at bremse euforien blandt sine spillere. Det er ifølge træneren ekstremt vigtigt, at de beholder begge ben på jorden.
Serbien er nemlig en helt anden modstander end Australien.
"Vi skal gøre, hvad vi kan for at undgå en all-in game. Serberne er mere erfarne og stærkere end australierne. Og rent individuelt er de også bedre," siger Löw til den tyske sportsavis kicker.de.
Det er helt tydeligt, at den strømlinede landstræneren ikke bryder sig om den hype, der er opstået omkring tyskerne efter deres første kamp. Her beviste de, at de bestemt skal regnes for en af VM's absolutte "dark horses". Og den opmærksomhed kunne Joachim Löw altså godt have været foruden.
Tyskland og Serbien møder hinanden i dag kl. 13.30, og serberne har ryggen mod muren, da alt andet end en sejr stort set er værdiløst.