I dag er der premiere på et helt nyt tv-program med Ibi Støving som vært.
Og det handler om fodbold.
Det er gratis-kanalen Pluto TV, der har hentet Ibi Støving tilbage i værtsrollen for programmet, der bliver lavet i samarbejde med fodboldklubben Brøndby IF.
- At få lov til at være vært på "Vores Brøndby" er helt ærligt en stor drøm, der går i opfyldelse. Brøndby IF er en klub, der betyder noget for så mange mennesker - både dem, der kommer på stadion hver uge, og dem, der følger dansk fodbold på afstand. At kunne invitere både fans og hele fodbold-Danmark indenfor og give dem et varmt, ærligt indblik i klubbens historie, kultur og DNA… det har været en kæmpe fornøjelse. Samtalerne har udviklet sig helt naturligt, og det har gjort optagelserne både nærværende og sjove, siger Ibi Støving i en pressemeddelelse.
I programmet medvirker et fast panel bestående af Daniel Wass, Søren Colding og Dan Anton Johansen, mens gæsterne skifter fra program til program.
Første gæst er John "Faxe" Jensen, som altså medvirker i det program, der har premiere i dag.
De næste afsnit følger hver søndag.