Han var ellers lige blevet sat fri, men nu skal Robert Hansen alligevel holde jul bag tremmer.
Det skriver eb.dk.
Fjerde søndag i advent var skuespilleren således på plads i dommervagten ved Københavns Byret, hvor retten skulle tage stilling til, hvorvidt Robert Hansen igen skulle bag tremmer, efter anklageren havde kæret den tidligere kendelse fra i torsdags.
Ved retsmødet blev Robert Hansen igen varetægtsfængslet - i 24 dage frem til 15. januar.
Det var hans advokat ikke begejstret for.
- Jeg synes, det er en ærgerlig og unødvendig ting, at Robert han skal sidde varetægtsfængslet hen over jul og nytår, siger skuespillerens forsvarsadvokat, Erbil Kaya, til Ekstra Bladet.