Året 2024 blev trist for Anne Hjernøe, som i oktober mistede sin mand, Jens Folmer Jepsen.
Nu afslører den dygtige tv-vært på sin profil på Instagram, at hun i 2025 vender tilbage til skærmen.
I opslaget viser 55-årige Anne Hjernøe en stribe billeder og videoer fra Bhutan, som hun gennem ti dage har besøgt sammen med kollegaen Anders Agger.
- De sidste 10 dage har vi været i Bhutan for at lave 2 nye programmer. Hver gang er det en gave at få lov at dykke ind i nye kulturer og møde vidunderlige mennesker og høre deres historie. Hver gang bliver vi lidt klogere på verden og os selv, skriver Anne Hjernøe blandt andet og lover at vende tilbage, når der er mere eksakt tidspunkt for udsendelsen af programmerne.
Det ligger dog fast, at de to programmer skal sendes i 2025.
De nye programmer vil blive sendt på DR1 og DRTV.