Forældre med handicappede børn risikerer at miste retten til dagpenge med den nye dagpengelov, der andenbehandles i Folketinget i dag tirsdag.
Sådan lyder advarslen fra Forældrenetværket i Dansk Handicapforbund.
Det er ikke nok med, at de omkring 12.000 forældre, der får dækket tabt arbejdsfortjeneste for at passe deres handicappede børn, kan miste flere tusinde kroner om måneden med den nye lov.
Hvis de er rigtig uheldige, kan de helt miste deres dagpengeret, når retten til tabt arbejdsfortjeneste ophører. Det gør den automatisk, når barnet fylder 18 år.
I dag har de ret til dagpenge, hvis de har haft et års arbejde, før de fik et handicappet barn. Men fremover kræver loven, at de samlet set har tjent 218.616 kroner i løbet af tre år, før de begyndte at få tabt arbejdsfortjeneste, hvis de vil have dagpenge.
- Men den løn kan ligge 18 år tilbage, og lønnen var lavere dengang, og det kan jo virkelig give problemer. Så der er noget helt galt med den lov, siger Gitte Nielsen, der er næstformand i Forældrenetværket i Dansk Handicapforbund.
Hun bliver bakket op af Epilepsiforeningen, der er en af de andre kritikere af den nye lov.
- Det kan jo ikke være rigtigt, at forældre med tiden får udhulet deres dagpengeret, fordi de er nødt til at passe deres barn med handicap, siger politisk konsulent Thomas Holberg.
Men regeringen forventer ikke, at loven kommer til at ramme særligt mange.
- Jeg mener fortsat, at reglerne for at få dagpenge er gode, og man kan i langt, langt de fleste tilfælde stadig modtage dagpenge, også efter at have fået tabt arbejdsfortjeneste i en længere periode, siger Hans Andersen, der er beskæftigelsesordfører i Venstre.
Så er det bare ud at arbejde
A-kassernes Samvirke har tidligere advaret om, at det bliver sværere for lavtlønnede at optjene ret til dagpenge med de nye regler.
- Problemet kan opstå, hvis din løn var lav dengang, du fik bevilget tabt arbejdsfortjeneste. Så kan det begynde at blive svært at komme op på det beløb, der skal til for at få ret til dagpenge, forklarer Karen-Louise Riis, der er Souschef i AK-Samvirke.
Det nye indkomstkrav på 218.616 kroner er sat efter, hvad man kan tjene på ét år, hvis man arbejder til mindstelønnen i 2016. Men det kommer til at stige for hvert år, så det følger lønudviklingen.
Derfor bliver det sværere og sværere at leve op til kravet, jo længere tid det er siden, du har tjent pengene.
For de fleste vil det dog ikke blive noget problem, understreger Karen-Louise Riis. Hvis forældrene havde fast arbejde og var medlem af en A-kasse tre år før, de fik det handicappede barn, vil de stadig have ret til dagpenge, selvom deres løn var lav.
- Men hvis du kun har haft et års arbejde til en lav løn, eller hvis du kun har været medlem af A-kassen i et år, så har du ikke dagpengeret, før du har været ude at arbejde et par måneder, efter du stopper med at få tabt arbejdsfortjeneste, forklarer Karen-Louise Riis.
Langt fra arbejdsmarkedet
Men det kan være svært bare lige at gå ud og finde et arbejde, når man har været væk fra arbejdsmarkedet i 18 år, blandt andet fordi ens kompetencer er forældede.
- Dit gamle job står jo ikke og venter på dig, det er nok blevet taget af en anden. Så reelt er du jo arbejdsløs og har brug for dagpenge, mens du forsøger at finde et job, siger Gitte Nielsen.
Det er de færreste forældre til handicappede børn, der får tabt arbejdsfortjeneste på fuld tid. Nogle gør ligesom Randi Tolstrup og har lidt arbejde ved siden af, mens andre hverken har tid eller overskud til et job samtidig med, at de passer deres handicappede barn, fortæller Gitte Nielsen.
- Så de fleste har en meget svag tilknytning til arbejdsmarkedet, og de skal nok ikke regne med at få det samme slags job, som de havde før. Det har jo udviklet sig, og det er ikke sikkert, de stadig har de rette kompetencer, siger hun.