En 31-årig tidligere dyrepasser er fundet død og delvist ædt af tigrene i Næstved Zoo.
Manden, der var psykisk syg, kravlede ind i tigerburet og begik selvmord ved at sætte ild til noget halm. Han døde af en røgforgiftning.
Efterfølgende har tigrene imidlertid ædt af liget.
"Han var ganske forfærdeligt tilredt, da han blev fundet. Tigrene havde haft fat i både ben og underliv," siger en kilde til Ekstra Bladet.
Dyrepasseren havde været ansat i Næstved Zoo og var blevet fuldkommen betaget af havens bengalske tigre. I vinter blev han psykisk syg og fyret, fordi hans sygdom havde gjort ham til en sikkerheds-risiko.
Tigerparret i Næstved Zoo har netop fået unger, og det menes, at dyrepasseren ville gå i døden med dyrene. Siden ulykken har tigrene været umulige at få ind fra deres store friluftsindhegning.