Som et led i afvænningsprocessen på sexklinikken måtte Tiger Woods aflevere en ydmygende lang liste over de kvinder, han har været utro med gennem tiden.
De ti elskerinder, der er stået frem i medierne, viser sig kun at være en lille bid af lagkagen.
Den amerikanske avis National Enquirer har nemlig fået fat i den udførlige liste, der fylder fire tætskrevne sider.
Antallet af kvinder når op på 120 - det er i hvert fald så mange, som den skandaleramte golfstjerne kan huske.
Den svenske hustru, Elin, kender sandsynligvis allerede til alle Tigers sidespring, hvorfor denne afsløring sikkert ikke kan gøre situationen værre, end den allerede er.
"Hun er nået til det punkt, hvor hun ikke engang er sur længere - hun er efterhånden bare ligeglad," siger en tæt kilde.