Trætte embedsmænd afsluttede fredag klimaforhandlinger i Bonn med en bred aftale, der i grove træk skitserer en global klimaaftale, som de håber at få på plads i Paris i december.
Forhandlingerne fredag var præget af uenighed om finansieringen af fattige landes bidrag til kampen mod klimaforandringer, og diplomater og forhandlere siger, at tidspresset nu skabet bekymring og frygt for en gentagelse af klimatopmødet i København i 2009, hvor det ikke lykkedes at skabe enighed om en aftale.
- Vi er ekstremt bekymret over tidspresset, siger Amjad Abdulla, som taler på vegne af Alliancen af Små Østater.
Elina Bardram, som leder EU-Kommissionens delegation, siger også, at hun frygter, at der ikke er nok tid.
- Mange emner er langt fra der, hvor det er nødvendigt, de er, siger hun om det 55 sider lange udkast til en aftale, hvor der ikke er mindre end 1490 parenteser.
Klimatopmødet COP21 åbnes i Paris af stats- og regeringschefer 30. november.
I optakten er der dog kun sket få fremskridt. Det gælder især spørgsmålet om klimafinansiering til ulandene på 100 milliarder kroner årligt fra 2020, som var et af løfterne fra det tumultariske topmøde i København.
Det står stadig ikke klart, om pengene skal komme som offentlig støtte, lån eller fra den private sektor. Og hvor meget skal bruges til CO2-reduktioner og hvor meget til at bygge diger og sikre mod tørke?
Elina Bardram siger, at de vanskeligste spørgsmål efter to årtiers forhandlinger er de samme som før. Alt kan koges ned til én afgørende uenighed: Hvordan deler vi forpligtelserne mellem industrilande og ulande.
Både forhandlere og observatører peger på, at der ikke kan ske fremskridt, før ministre og regeringschefer kommer på banen.
Frankrig, der er vært for COP21, ventes 8.-10. november at indkalde til en såkaldt Pre-COP, hvor op mod 100 ministre i uformelle debatter skal forsøge at komme videre inden COP21.
155 lande har nu meldt deres nationale klimaplaner til FN's Klimasekretariat.
/ritzau/Reuters