* I løbet af 2009 og 2010 skete der flere skudepisoder i Malmø. Men én undtagelse havde alle ofrene indvandrerbaggrund.
* I efteråret 2010 meddeler politiet, at man ser en sammenhæng mellem skyderierne og frygter, at en serieskytte hærger byen.
* Stemningen i Malmø bliver ophidset. Der tales og skrives om frygt for en ny "lasermand" - en henvisning til en tidligere sag om serieskyderier i den svenske by Örebro - og der bliver gennemført manifestationer mod vold og racisme.
* På basis af tip fra offentligheden bliver den dengang 38-årige Peter Mangs anholdt. Han er konkurrenceskytte og har våbenlicens. I hans lejlighed finder politiet våben, våbendele, ammunition, en skudsikker vest og maskeringsudstyr.
* Under den videre efterforskning bliver Mangs også knyttet til ældre forbrydelser, først og fremmest drabet på to udenlandske mænd i samme gade i Malmø i sommeren 2003.
* I maj 2012 bliver Mangs tiltalt for tre drab og 12 drabsforsøg samt for en række tilfælde af vold, trusler og hærværk. Han nægter sig skyldig i alt andet end hærværk.
* Retssagen mod ham blev indledt den 14. maj, og den 24. juli kendte tingsretten ham skyldig i blandt andet to drab og fem drabsforsøg.
* Inden retten kan foretage strafudmålingen, skal Mang gennemgå en retspsykiatrisk undersøgelse. Den konkluderer, at han ikke lider af nogen alvorlig psykisk lidelse og derfor er egnet til almindelig straf.
* Fredag blev Peter Mangs dømt til fængsel på livstid.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.