- De er to sure, trætte mænd, som mest af alt ønsker at få dig ned nakken og gøre grin med dig. Sådan et arbejdsmiljø bliver man træt af i længden.
Folkekær digter og forfatter er død
Så kontant siger Mette Lindberg til BT om bevæggrunden for, hvorfor hun forud for seneste sæson af det populære tv-program X Factor sagde nej til en sæson mere.
Den 35-årige sangerinde fortæller, at hun elskede at lave X Factor, men med Remee og Thomas Blachman blev det unuanceret:
- Hvis nu der havde været måske bare én ny dommer med, så kunne det godt være, jeg havde syntes, det var noget, jeg kunne se mig selv i. Men jeg synes, det til sidst blev for forudsigeligt med de to, siger hun til BT.
Mette Lindberg skal dog fortsat være dommer i en musikkonkurrence. Hun vil de kommende otte lørdage nemlig dukke op på skærmen klokken 21, hvor hun er dommer i Kanal 5's nye musik- og underholdningsprogram "All Together Now".
Og mens Mette Lindberg er flyttet til Kanal 5, så er Thomas Blachman som bekendt flyttet til TV 2. Her skal han være dommer i X Factor endnu en gang. Men det bliver uden Remee. Som dommer-kolleger får han Ankerstjerne og Oh Land.