Tidligere vinder trækker sig fra Australian Open

Victoria Azarenkas twist med tidligere partner trækker ud, og hun kommer derfor ikke til Melbourne.
Victoria Azarenka skal alligevel ikke deltage i Australian Open.
Victoria Azarenka skal alligevel ikke deltage i Australian Open. Foto: Saeed Khan, Saeed Khan/AFP

Hviderusseren Victoria Azarenka kommer ikke til at vinde sin tredje Australian Open-titel i år.

En uge før turneringen begynder, har hun meldt afbud på grund af familiære omstændigheder, oplyser arrangøren.

Azarenka har ikke spillet siden juli, hvor hun røg ud af Wimbledon efter et nederlag til Simona Halep.

Det skyldes, at hun er ikke længere er sammen med den partner, som hun fik et barn med i 2016. De to forhandler om vilkårene for, hvordan Azarenka både kan være forælder og have en verdensomspændende tenniskarriere.

Fra 2016 til 2017 holdt hun mere end et års pause på grund af graviditeten. Hun nåede kun at spille to turneringer efter sit comeback og er derfor placeret som nummer 210 på verdensranglisten.

Arrangøren bag Australian Open havde tildelt Azarenka et wildcard, men det går i stedet til Ajla Tomljanovic.

Azarenka vandt Australian Open i 2012 og 2013. Det er de to eneste grand slam-titler, den tidligere verdensetter har vundet. To gange har hun tabt finalen i US Open.

Også Serena Williams har meldt afbud til dette års Australian Open.

Amerikaneren havde ellers til hensigt at få comeback i Melbourne, men hun føler endnu ikke, at hun er, hvor hun skal være for at spille med om titlen i en grand slam-turnering.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.