Brasiliens tidligere præsident Luiz Inacio Lula da Silva, der afsoner knap 13 års fængsel for korruption, står måske over for at blive løsladt.
Det er blevet muligt efter en kontroversiel afgørelse i landets højesteret.
Snesevis af Lulas tilhængere har fredag samlet sig foran politiets føderale hovedkvarter i den sydlige by Curitiba.
Her har den tidligere venstreorienterede præsident siden april sidste år afsonet sin straf.
- Sæt Lula fri, står der på skilte, som de holder op.
Lulas advokat, Cristiano Zanin, har bedt om, at han løslades straks.
- Vi har allerede indgivet en anmodning, og vi vil tale med (den føderale dommer red.) Carolina Lebbos om det, siger han.
Zanin har besøgt Lula i fængslet fredag. Han siger, at den tidligere præsident og fagforeningsleder var "meget afklaret" - at højesteretten har givet ham "håb om, at retfærdigheden vil ske fyldest".
Lula har på intet tidspunkt erkendt sin skyld. Han er dømt for at lade store byggefirmaer renovere et sommerhus til ham.
Lula er blandt flere tusinde dømte, som kan stå over for at blive løsladt, efter højesteret natten til fredag omstødte en tidligere bestemmelse. Den siger, at kriminelle skal fængsles, lige så snart den første appel til en domstol er afgjort, uden at den sagsøgte får medhold.
Det betyder, at dømte har ret til at være på fri god, indtil deres sidste ankemulighed er udtømt ved flere retsinstanser. Det er en proces, der ifølge kritikere kan vare i årevis, hvis de tiltalte har råd til at hyre dyre advokater.
Højesteret tog beslutningen med seks stemmer mod fem. Mange af dem, som den berører, blev anholdt under den meget store operation mod korrupte forretningsfolk og politikere, der blev indledt i 2014 med tilnavnet Bilvask.
Brasiliens justitsminister, Sergio Moro, siger, at brasilianerne må respektere afgørelsen. Det var Moro selv, der som særlig anklager ledte operation Bilvask og var med til at sende Lula i fængsel.
Lula er stadig en meget afholdt politiker blandt de mindre bemidlede i Brasilien. Han ledte landet gennem et økonomisk boom under sin tid som præsident fra 2003 til 2010.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP