Den tidligere leder af Politiets Efterretningstjeneste Hans Jørgen Bonnichsen undrer sig umiddelbart over, at afsløringen af de formodede terrorplaner mod avistegneren Kurt Westergaard ikke resulterer i en retssag mod de anholdte.
»Jeg må da erkende, at jeg undrer mig,« siger Hans Jørgen Bonnichsen.
Han påpeger, at PET kan have to grunde til at lukke sagen uden en retssag. Enten fordi der ikke findes tunge beviser imod de anholdte, eller fordi PET prioriteterer hensynet til sine kilder og arbejdsmetoder højere end end en domfældelse. Beviserne kan dog være svage mod den 40-årige marokkaner, som ifølge PET bliver løsladt efter afhøringen.
»Hvis man virkelig havde noget på personen, havde man formentlig også fremstillet ham for en dommer. Men PET kan sagtens have en svag sag politimæssigt og samtidig have en succes efterretningsmæssigt. PETs succeskriterium i denne sag er ikke at få folk dømt men at undgå liget af en tegner,« siger Hans Jørgen Bonnichsen.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.