Premier League-klubben Brighton får fra næste sæson Swansea-manager Graham Potter som ny chef.
Den sydengelske klub har mandag købt den 44-årige Potter fri af Swansea fra den næstbedste række.
Potter har det seneste år gjort det godt som manager i Swansea, men han er måske mest kendt for sin tid i svenske Östersund, som han i forrige sæson førte frem til 16.-delsfinalerne i Europa League.
Potter overtog i 2011 Östersund i Sveriges fjerdebedste række og ledte dem frem til toppen af svensk fodbold og videre ud i Europa.
Efter flere bemærkelsesværdige sejre, så måtte det svenske hold forlade Europas næststørste klubturnering efter et samlet nederlag til Arsenal.
De imponerende resultater i Östersund fik i sidste sæson Swansea fra Englands næstbedste række til at hente Graham Potter. I denne sæson endte Swansea på en tiendeplads. Nu går turen så videre til Premier League.
Brighton sluttede i den netop afsluttede sæson på fjerdesidstepladsen og reddede sig en ny sæson i Premier League. Alligevel valgte den sydengelske klub for en uge siden at fyre manager Chris Hughton.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.