Cheslie Kryst, der blev kåret til Miss USA i 2019, er fundet død på gaden i New York.
Den tidligere skønhedsdronning blev 30 år, og politiet i den amerikanske storby betragter hændelsen som selvmord. Ifølge myndighederne hoppede hun ud fra 60. etage i den ejendom hun boede i på Manhattan.
- Det er med dyb sorg, når vi fortæller, at vores kære Cheslie er gået bort. Hendes lys inspirerede andre rundt om i verden med hendes skønhed og styrke. Hun holdt af, hun elskede, hun lo og hun strålede.
- Cheslie legemliggjorde kærlighed og hjalp andre enten gennem sit job som fortaler for social retfærdighed, som Miss USA og som vært for "Extra". Men vigtigst af alt, som datter, søster, veninde, mentor og kollega. Vi ved, at hendes indflydelse vil leve videre, skriver familien i en meddelelse.
Cheslie Kryst blev født i Michigan og arbejde som advokat, inden hun i 2019 begyndte i jobbet som profileret reporter for tv-programmet “Extra”. Hun vandt flere Daytime Emmy-priser for sit arbejde.
Går du med selvmordstanker, kan du kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201, alle årets dage fra kl. 11-05. Du kan også skrive og chatte med rådgivningen.