Peter Christensen, der har haft flere ministerposter for Vestre, er død i en alder af blot 49 år.
Det skriver TV2.
Det tidligere folketingsmedlem sov ind efter længere tids sygdom, lyder det.
Peter Christensen blev skatteminister i marts 2011 for Venstre, da han afløste Troels Lund Poulsen.
Han var desuden forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde fra september 2015 til november året efter.
Venstres formand, Troels Lund Poulsen, mindes Peter Christensen som et godt og klogt menneske med begge ben solidt plantet på jorden.
- Man kunne regne med ham. Han var fremragende i politiske forhandlingsrum, og han havde en helt central andel i de økonomiske reformer, der har gjort den danske økonomi så stærk, som den er, skriver Venstres formand på Facebook.
- Han gjorde på alle måder en forskel i dansk politik, og det skylder vi ham i Venstre en stor tak for.
Christensen var folketingsmedlem fra 2001 til 2015.
Inden da var han landsformand for Venstres Ungdom fra 1999 til 2001.
Her nåede Christensen blandt andet at være finanspolitisk og skattepolitisk ordfører.
I 2009 blev han Venstres politiske ordfører.
Peter Christensen var gift med TV2-værten, Josefine Kofoed. Han efterlader sig tre børn.