Det var en tidligere elev, som mandag trængte ind på en skole i byen Isjevsk i det vestlige Rusland og skød og dræbte 15 personer, herunder 11 børn, før han begik selvmord.
Det oplyser russiske efterforskere.
Gerningsmanden er af myndighederne blevet identificeret som en mand i begyndelsen af 30'erne ved navn Artem Kazantsev.
Han dræbte først to sikkerhedsvagter, før han åbnede ild mod elever og lærere på Skole Nummer 88 i Isjevsk i Uralbjergene.
Et særligt russisk efterforskningsudvalg, der tager sig af større forbrydelser, oplyser, at den er ved at undersøge gerningsmandens formodede forbindelser til nynazismen.
- Hans tilknytning til neofascistiske synspunkter og nazistisk ideologi er ved at blive undersøgt, oplyser udvalget.
Russiske efterforskere har offentliggjort en video, der viser liget af gerningsmanden ligge i et klasseværelse med væltede møbler og papirer på det blodplettede gulv.
Han er klædt helt i sort med et rødt hagekors i en cirkel på sin T-shirt.
Foruden de 15 dræbte blev 24 mennesker såret under angrebet. 22 af disse er børn, oplyser efterforskningsudvalget.
Mange af de sårede har været på operationsbordet.
Ifølge efterforskere var gerningsmanden bevæbnet med to pistoler og en stor mængde ammunition.
Dmitrij Peskov, der er talsmand for det russiske præsidentkontor, siger, at præsident Vladimir Putin "begræder" dødsfaldene.
Han beskriver hændelsen som "en terrorhandling udført af en person, som tilsyneladende tilhører en neofascistisk organisation eller gruppe".
Rusland har de senere år været ramt af adskillige skoleskyderier.
I maj 2021 dræbte en bevæbnet teenager syv børn og to voksne i byen Kazan. I september sidste år skød og dræbte en studerende bevæbnet med en jagtriffel mindst seks personer på et universitet i byen Perm.
I april i år dræbte en bevæbnet mand to børn og en lærer i en børnehave i Uljanovsk-regionen, før han begik selvmord.
Og i 2018 dræbte en 18-årig studerende 20 mennesker, de fleste af dem medstuderende, i et masseskyderi på et gymnasium på halvøen Krim, som Rusland annekterede fra Ukraine i 2014.
/ritzau/Reuters
/ritzau/Reuters