Peter Falktoft og Esben Bjerre Hansen bliver nye værter på mandemagasinet Euromans nyeste satsning: Et tv-magasin på euroman.dk.
Det skriver euroman.dk.
Duoen har længe været et makkerpar – først og fremmest som værter i det populære P3-program ”Monte Carlo” og siden i en stribe tv-programmer på blandt andet DR3.
Nu skal de to herrer lave et tv-program med udgangspunkt i aktuel debat sammen med en hovedperson fra Euroman. Det skal tage sig ud som et nyheds-roadtrip, og bliver en helt ny form for tv lover de to.
- Vi laver et program, som er uden et fast format. Vi skal ikke leve op til en bestemt præmis. Det betyder, at vi kan være med til at tage Euroman i en ny og mere uforudsigelig retning. Det bliver mere uredigeret, siger Esben Bjerre Hansen.
Også chefredaktøren på Euroman, Kristoffer Zøllner, ser frem til det nye koncept.
- Udover at være særdeles populære har Peter og Esben præcis dét, som er Euromans DNA; de kan levere intelligent underholdning. Sammen har vi søsat et journalistisk eksperiment, som ikke er set før. Vi glæder os, siger Kristoffer Zøllner.
Tv-magasinet får premiere 11. marts på euroman.dk.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.