Det er en væsentlig arv, som Det Internationale Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien (ICTY) efterlader sig, når det efter 24 år formelt opløses torsdag.
Det mener danske Frederik Harhoff, som er professor emeritus og sad som dommer i ICTY fra 2006 til 2013.
- Det er nu blevet klart, at de mennesker, der finder på at begå forbrydelser under krige og væbnede konflikter, ikke længere kan regne med at slippe ustraffet fra det, siger han.
Domstolen blev oprettet i 1993. Siden har krigsforbrydertribunalet undersøgt og retsforfulgt en række markante skikkelser fra krigen på Balkan.
Blandt de dømte er senest 74-årige Ratko Mladic, som af sine fjender var kendt som "slagteren fra Bosnien".
Han blev i november kendt skyldig i folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden af FN-domstolen i Haag.
Da domstolen blev oprettet, var der tvivl om, hvorvidt det ville lykkes at dømme forbryderne fra krigen, fortæller Frederik Harhoff.
- Men det lykkedes! Vi fik retsforfulgt og dømt et sted mellem 120 og 150 personer.
- Der er et par enkelte kiksere. Dem har jeg kritiseret. Men dommere begår også fejl engang imellem, siger han.
Under borgerkrigen i Bosnien-Hercegovina, som varede fra 1992 til 1995, blev over 100.000 mennesker dræbt. Og millioner af andre blev sendt på flugt fra deres hjem.
Domstolen har desuden skabt opmærksomhed omkring ofrenes lidelser, mener professoren.
- Vi har hørt næsten 5000 vidner. Heraf har en stor del af dem - måske halvdelen - været ofre. Nu er deres historie hørt. Det er en befrielse for dem, siger han.
Flere har kritiseret ICTY for at arbejde langsomt.
Geoffrey Nice, som arbejdede ved ICTY mellem 1998 og 2006 og ledte retsforfølgelsen af den tidligere jugoslaviske præsident Slobodan Milosevic, siger til The Guardian:
- Retssager varede alt for længe, hvilket betød, at ofre måtte vente årtier, før de fandt ud af, hvad der var sket.
Det er dog en kritik, som bygger på en misforståelse, argumenterer Frederik Harhoff.
- Folk har ikke gjort sig klart, at internationale straffeprocesser tager tid. Og meget længere tid end nationale straffesager.
Beviserne var "stukket af vejen, brændt, ødelagt, destrueret", siger han.
- Og det er svært at foretage efterforskning i forbrydelser, der er begået langt væk.
Frederik Harhoff peger slutteligt på, at ICTY har udfyldt "en masse huller i krigsretten.
- De fire Genève-konventioner har vi haft siden 1949. Men de har aldrig rigtig været brugt. Så der var mange ting, vi ikke rigtig vidste, hvad betød. Det gør vi nu.
/ritzau/