Fodboldklubben Viborg FF får den tidligere AGF-træner Jesper Fredberg som ny sportschef.
1. divisionsklubben oplyser torsdag, at 37-årige Fredberg tiltræder med øjeblikkelig virkning.
- Viborg er en klub med et stort potentiale på flere parametre, og det skal vi sammen have forløst.
- Jeg ser et spændende opland i forhold til talentudvikling, og så har klubbens førstehold en kultur og historie, som også gør, at vi skal tilbage i Superligaen, siger Jesper Fredberg til klubbens hjemmeside.
Fredberg har senest været ansat som Head of Coaching i den græske storklub Panathinaikos. Tidligere har han også indtaget en rolle som teknisk direktør hos Omonia Nicosia.
I 2014 var Jesper Fredberg i en periode cheftræner i AGF, efter at klubben havde fyret Peter Sørensen.
Viborg indtager andenpladsen i 1. division med fem spillerunder tilbage af sæsonen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.