Den 16-årige tibetanske skoledreng Dorje Tsering, der for fire dage siden satte ild til sig selv i protest mod det kinesiske styre, er død af et hjertestop som følge af sine kvæstelser. Det oplyser en hospitalstalskvinde fredag.
- Han døde i aftes (torsdag aften, red.) omkring klokken 21, siger talskvinden, Poonam Dhanda, ifølge AFP.
Drengen boede på et center for tibetanske flygtninge i byen Dehradun i det nordlige Indien, da han satte ild til sig selv.
Inden sin død udtalte Dorje Tsering fra hospitalssengen, at han siden sin barndom havde haft "en stærk trang til at gøre noget for Tibet".
Ifølge den London-baserede løsrivelsesgruppe Free Tibet er teenageren den ottende tibetaner, der udfører en sådan protest uden for Kinas grænser.
Hændelsen kommer, efter at en 18-årig tibetansk munk i Kina mandag satte ild til sig selv i protest mod Beijings kontrol over Himalaya-regionen.
Ifølge Radio Free Asia (RFA), der er finansieret af den amerikanske regering, er munkens protest den første af sin slags i Kina i år og bringer det samlede antal af sådanne protester i landet op på 144.
Titusinder af tibetanske flygtninge lever i bosættelser i Indien.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.