Ulovlige husbesættelser er ikke kun noget, der foregår i København. Lørdag aften blev ti unge mellem 14 og 20 år anholdt i den lille by Kartofte ved Sakskøbing på Lolland, efter at de sammen med en række kammerater var brudt ind i et hus for at feste. Det oplyser TV 2 Øst.
Ejeren af huset opdagede festen ved 23-tiden og forsøgte i første omgang at overtale de unge til at rykke festen et andet sted hen, men det afviste de unge, og han tilkaldte derfor politiet.
De unge havde skaffet sig adgang til huset, som er ved at blive opført, ved at at knuse dets ruder. Otte af de anholdte unge blev sigtet for hærværk og husfredskrænkelse, mens de to sidste, som var under den kriminelle lavalder på 15 år, vil få deres sager overladt til de socialde myndigheder.