I alt ti personer har indtil videre bedt om at få en ny retssag på grund af teledatasagen.
Det skriver Politiken på baggrund af oplysninger fra Den Særlige Klageret og Procesbevillingsnævnet.
Hos klageretten verserer der i alt syv sager om genoptagelse, som blandt andet angår teledata.
- Der er tale om to sager, hvor domfældte selv har anmodet om genoptagelse, samt fem sager, hvor en advokat på domfældtes vegne har anmodet om genoptagelse. Ingen af sagerne er endnu afgjort, skriver Den Særlige Klageret i en mail til Politiken.
Den Særlige Klageret tager stilling til genoptagelser af straffesager, når andre appelmuligheder er udtømt.
Hos Procesbevillingsnævnet har man modtaget i alt fire ansøgninger om appel, hvor teledata har været en del af argumentationen.
Det fremgår af et ministersvar 22. november ifølge Politiken.
En enkelt af disse ansøgninger er dog trukket tilbage.
Procesbevillingsnævnet træffer afgørelser om ansøgninger om appeltilladelse til landsretten og til Højesteret i både civile sager og straffesager.
Andre steder i retssystemet har teledataskandalen også fået konsekvenser.
Mindst tre udlændinge har således fået deres udvisning sat på standby, oplyser Rigspolitiet til Politiken.
Tidligere på måneden blev det meldt ud, at en særlig taskforce skal gennemgå afsluttede straffesager fra perioden 2010-2019.
Den skal blandt andet se på, om brugen af teledata har ført til fejlagtige domme.
Sagen om teledata handler om, at der har været fejl i den konvertering af rådata, som politiet får fra teleselskaberne.
Begrebet teledata dækker over flere typer af oplysninger.
Blandt andet de såkaldte udvidede teleoplysninger, som er information om, hvilke telefoner der på et givet tidspunkt har oprettet forbindelse til en given telemast.
Disse oplysninger kan være interessante i sager, hvor man ønsker at få oplyst, hvilke telefoner der har befundet sig i et bestemt område.
/ritzau/