10 køers møde med friheden fik en brat slutning, da flokken blev ramt af et godstog nordvest for Vejle i morges.
I alt 15 kreaturer var sluppet ud af en indhegning og gået ud på skinnerne.
En nabo forsøgte at genne køerne væk, men forgæves - ti af køerne blev dræbt ved mødet med toget, oplyser Vejle Politi til DR P4 Trekanten.
Al togkørsel på strækningen er foreløbig indstillet, mens DSB forsøger, at få toget på skinnerne igen ved hjælp af en kran på en hjælpevogn.
Imens bliver passagererne kørt kørt med bus mellem stationerne i Give og Jelling.
Ejeren af kreaturerne påtager sig skylden, oplyser vagthavende ved politiet i Vejle til DR.
Følg togtrafikken her