Thygesen melder fra til ligalandsholdet

Mikkel Thygesen må med skiftet til Borussia Mönchengladbach indse, at han bliver nødt til at melde afbud til det ligalandshold, der 15 januar drager til USA og Mellemamerika i 15 dage.

Det var en stor dag for Mikkel Thygesen, da han tirsdag kunne skrive under på en kontrakt med den tyske Bundesliga klub Borussia Mönchengladbach.

Den nye kontrakt kommer dog desværre til at betyde et afbud til ligalandsholdet, der 15. januar drager til USA og Mellemamerika i 15 dage, og hvor Thygesen ville have haft en gylden mulighed for at vise landstræner Morten Olsen, hvilke kvaliteter han er i besiddelse af.

»Jeg tror desværre, jeg bliver nødt til at melde afbud til ligalandsholdet. Jeg har ikke snakket med Morten Olsen om det, men jeg ringer selvfølgelig til ham og forklarer ham situationen,« siger Mikkel Thygesen til Ritzau.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.