Tonsvis af gammelt kød blev i årevis solgt til restauranter og supermarkeder.
Sagen om fødevarevirksomheden Thulin Engros fik for alvor kødskandalen til at rulle og satte spørgsmålstegn ved den danske fødevarekontrol.
Nu er Thulin fra Roskilde blevet idømt en bøde på 75.000 kroner for at have solgt det gamle kød. Desuden får Thulin konfiskeret 50.000 kroner. Det skriver Tv2.dk.
Fødevareskandalen fik også voldsomme politiske konsekvenser, da den endte med at koste Lars Barfoed (K) jobbet som familie- og forbrugerminister.
Barfoed trak sig fra posten efter at have været under hård beskydning fra Dansk Folkeparti.