Regeringens forslag til stramninger på asylområdet skal skærpes endnu mere, så det kommer til at omfatte flere potentielle asylshoppere.
Det siger Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, efter statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i tirsdagens spørgetime åbnede op for, at internationale konventioner måske alligevel tillader hårdere stramninger, end dem regeringen i første omgang har lagt op til.
- Nu er lovforslaget sendt i høring, og vi har fået mere konkret viden om, hvad regeringen vil. Vi kan se, at det ikke kan omfatte ret mange i forhold til de asylansøgere, der kommer.
- Vi vil se, om det kan komme til at omfatte endnu flere, siger DF-formanden til Ritzau.
I oktober sagde Helle Thorning-Schmidt, at "vi har gjort det, vi kan inden for konventionerne". Det er blevet tolket som om, regeringen mener, at den har strammet så meget i sit asylforslag, som internationale konventioner tillader.
Kristian Thulesen Dahl mener dog, at man kan finde inspiration til yderligere stramninger ved at kigge mod Tyskland og Storbritannien.
- Efter de nye regler, som regeringen foreslår, så får en fjerde- eller femtedel af de asylansøgere, som kommer til Danmark, mulighed for familiesammenføring efter et år. I Tyskland opererer man med at få det efter en årrække, for eksempel fem eller syv år.
- I England kan man først få familiesammenføring efter en permanent opholdstilladelse. Det er blandt de ting, vi synes, der er muligheder i Danmark for at gøre det mindre attraktivt at søge hertil, siger han.
Helle Thorning-Schmidt sagde i spørgetimen, at der ud over spørgsmålet om reglerne også ligger en "politisk vurdering" bag regeringens asylstramning.
- Det var vigtigt for mig at få slået fast, at statsministeren anerkender, at vi kan gå længere og stramme yderligere, hvis vi vil, og at det derfor ikke var sandt, da hun i oktober sagde, at vi gik til grænsen af, hvad konventionerne kunne rumme, siger Thulesen Dahl.
Efter spørgetimen siger statsministeren, at regeringen ikke har planer om yderligere asylstramninger, selv om det er juridisk muligt.
/ritzau/