Danskerne får ikke nogen garanti for, at Dansk Folkeparti kan forhindre nulvækst i den offentlige sektor efter næste valg.
Det står klart, efter at Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, tirsdag gik på talerstolen ved Folketingets afslutningsdebat.
Her ønskede både Socialdemokraterne, De Radikale, SF og Enhedslisten svar på, om danskerne risikerer, at Dansk Folkeparti efter et valg vil lægge stemmer til Lars Løkke Rasmussens (V) mål om at tøjle udgifterne til velfærd.
Men det giver ikke mening at udstikke garantier, før vælgerne har haft mulighed for at stemme og sammensætte et nyt Folketing, mener Kristian Thulesen Dahl:
- Vi fortæller, hvad der er vores økonomiske politik. Vi går til valg på, at der skal være en realvækst i den offentlige økonomi af hensyn til, at der kommer flere ældre og flere udgifter til vores sygehuse.
- Efter et valg skal vi selvfølgelig vurderes på, i hvilket omfang vi er i stand til at få gennemført vores politik. Men vi komme ikke til under en afslutningsdebat med op til halvandet år til et folketingsvalg at fortælle, hvordan vi vil tackle situationen efter valget, siger Thulesen.
Flere ordførere henviste til, at Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, til Information har sagt, at Dansk Folkeparti "ikke lægger stemmer til nulvækst". Den garanti må Kristian Thulesen Dahl vel også kunne afgive, mener blandt andre SF's Jonas Dahl.
Men det afviser Kristian Thulesen Dahl:
- Det giver ikke nogen mening at udstikke garantier, for der skal lige en enkelt ting ind over først, nemlig vælgerne. Hvis man vil respektere danskerne og det valg, de træffer på valgdagen, så acceptere man også, at de har noget at skulle have sagt.
- Den opbakning, vi får fra danskerne, er sammen med sammensætningen af det nye Folketing afgørende for, med hvilken kraft vi kan få gennemført den politik, vi går til valg på, siger Kristian Thulesen Dahl.
Han angriber til gengæld Socialdemokraterne og SF for selv at have udstukket en række løfter til danskerne før valget i 2011, som de to partier ikke kunne gennemføre efter valget, da der ikke var flertal for dem i Folketinget.
/ritzau/