Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) varsler en afstemning om retsforbeholdet i sin åbningstale, erfarer DR Nyheder.
Ifølge DR Nyheders oplysninger skal en kommission kigge på konsekvenserne af retsforbeholdet, men det er dog fortsat usikkert, om en afstemning kommer i denne regeringsperiode.
Det er dog langt fra nyt, at regeringen ønsker et opgør med forbeholdet. Allerede i 2011 fastslog regeringen i sit regeringsgrundlag, at retsforbeholdet skal til afstemning. Den gang lød begrundelsen i regeringsgrundlaget:
- Retsforbeholdet forhindrer, at Danmark kan deltage i EU-samarbejdet om kampen mod organiseret kriminalitet, narkohandel, terrorisme, børneporno, hvidvaskning af penge og samarbejdet om håndteringen af migrationsudfordringen, herunder illegal indvandring og beskyttelse af handlede kvinder.
- Regeringen vil derfor ved en folkeafstemning søge retsforbeholdet erstattet med en tilvalgsordning, der betyder at Danmark selv kan bestemme, hvilke dele af retssamarbejdet, vi vil deltage i.
Forskellige regeringer har i årevis lagt op til et opgør med retsforbeholdet, men hver gang er det blevet udskudt.
Det blev det af Anders Fogh Rasmussen og det samme er hidtil sket med Helle Thorning-Schmidt ved magten, selv om forskellige målinger altid har vist flertal for at få afskaffet forbeholdet, skriver DR.
Danmark har haft retsforbeholdet siden 1992, og det handler blandt andet om fælles regler for asyl, indvandring, og civilret - eksempelvis EU-regler for skilsmisser og forældremyndighed i sager som går på tværs af lande grænser. Danmark har anvendt retsforbeholdet 189 gange.
Den danske regering har dog forhandlet sig frem til de andre EU-landes accept af, at Danmark kan ændre sit forbehold til en tilvalgsmodel svarende til den, Storbritannien og Irland har på retsområdet. Modellen indebærer stillingtagen til retssamarbejdet fra sag til sag.
/ritzau/