Ruslands præsident, Vladimir Putin, skal bruge mere end ord, hvis han vil overbevise EU og Nato om, at der er fred på vej til det østlige Ukraine.
Sådan lyder det fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), efter at der onsdag kom modstridende meldinger om en mulig våbenhvile i det østlige Ukraine.
- I den her konflikt har der været meget stor forskel på det, man siger, og det man rent faktisk gør. Det, vi forventer af Rusland, er naturligvis, at vi ser konkret handling på jorden, siger Helle Thorning-Schmidt til Ritzau.
Udmeldingen kommer, mens EU-landene er ved at forberede skærpede sanktioner over for Rusland. Samtidig lægger Nato-landene i forbindelse med et topmøde i Wales op til at øge den militære tilstedeværelse i Polen og de baltiske lande.
De beslutninger bliver der ikke ændret på efter de seneste meldinger:
- Det eneste, der kan overbevise Nato og EU, det er, at russerne skrider til konkret handling på jorden og viser, at de er parat til at sikre freden i Ukraine.
- Konkret handling er det eneste, der tæller både i forhold til vores svar fra Nato, og de svar vi giver i EU i form af sanktioner, siger Helle Thorning-Schmidt.
Onsdag formiddag meddelte Ukraine, at de to lande er blevet enige om en våbenhvile i Donbass-regionen i det østlige Ukraine, hvor de vigtige byer Donetsk og Lugansk ligger. Det kom efter en telefonsamtale mellem Porosjenko og Putin.
Der gik dog kun få minutter, før Rusland afviste at have indgået en våbenhvile, da Rusland ikke anerkender at være en del af konflikten.
Helle Thorning-Schmidt rejser selv til Wales for sammen med udenrigsminister Martin Lidegaard (R) og forsvarsminister Nicolai Wammen (S) at deltage i Nato-topmødet med blandt andre USA's præsident, Barack Obama.
Topmødet vil i høj grad være præget af Ukraine-krisen, og Nato-landene ventes at bruge mødet til at sende et signal til Rusland om, at man er klar til med militær magt at beskytte Nato-medlemmer som Estland og Letland, der ligesom Ukraine har store russiske mindretal.
EU-landenes stats- og regeringschefer har desuden bedt om et nyt sanktionsforslag for at kunne reagere på den seneste uges rapporter om mere aktiv russisk deltagelse i kamphandlinger i Ukraine.
På den baggrund har EU-Kommissionen udfærdiget et udkast, som blandt andet lægger op til, at det skal være endnu sværere for russiske virksomheder at låne penge i EU, og civile virksomheder skal nægtes adgang til at købe produkter, der måske kan bruges til våben.
Før meldingerne om en mulig våbenhvile var forventningen, at sanktionerne vil blive vedtaget i løbet af denne uge.
/ritzau/